KRISTOF OG ELSE
131
igen at ai'bejde sig op. Den Gave, hvorved man gør den fattige forsømmelig og doven, saa at han saa at sige raadner op i sit eget Skarn, er ikke alene ingen Almisse for ham, men hindrer ham i Virkeligheden i selv at komme til Kræfter.“ Hvad det her som alle Vegne gælder om, er ikke saa meget at afhjælpe det enkelte Øjebliks Trang som at løfte den hele Tilstand og ved at overhugge Rødderne til det hele Ondo hindre dets fremtidige Vækst. „Det er væsentlig nødvendigt, at man nøje kender Kilderne og Aarsagerne til hans Forarmelse og Trang saavel som de Forhold og Omstændigheder, som mer eller mindre trykker ham, for rigtig at kunne bedømme, hvorledes den med sikkert Resultat og varigt kan afhjælpes.“
Den dybere Indsigt i den trængende Befolknings Liv lægger han særlig Præster og Øvrighedspersoner paa Hjerte. Kun den vil føre til human Forstaaelse og Behandling af disse Klassers Fejltrin. „Hvem der ikke træder ind i den fejlendes mindste Forhold; hvem der ikke ser og føler, hvorledes han saadan lidt efter lidt er kommen ind i det alt; hvem der ikke forud viser Kærlighed og Velvilje og endog gerne vover et Glas Vin, for at den fejlende kan mærke, at det er lutter Sandhed og ikke Skygge af Haardbjertethed, hvad man siger ham, han udretter intet.“ „Kendskabet til Folkets Næringsveje og den Undskyldning, de indeholder for Menneskenes Fejl, og den rigtige Indsigt i alt, hvad ethvert Menneske i sin Stilling og sine Omstændigheder næsten nødvendigt og med Rette kan kræve, er maaske det vigtigste, Sjælesørgere og Øvrighedspersoner ikke tilstrækkeligt studerer.“ Han indskærper human Behandling især af den første Brøde: „Hundreder forhær-9*