132
PESTALOZZI
des og bliver til virkelige Forbrydere just ved den Maade, de ved deres første Fejltrin behandles paa.“
P. stiller saaledes moralske Betingelser for den materielle Hjælps Forsvarlighed. Men omvendt fastholder han ogsaa Betydningen af et materielt Grundlag for Gennemførelsen af et moralske Liv. Han faar en ejendommelig Fylde og Sammenhæng i sine Betragtninger, fordi Livet er ham en udelelig Enhed, saa at han overalt, hvor det kun synes at række ham en Finger, griber hele Haanden. „Sikkerhed paa Hus og Brød“, siger han, „er det væsentligste Middel til i det hele at gøre Folk til brave Mennesker.“ I samme Retning spiller Arbejdet en Rolle. „Arbejdet er det ydre Udtryk for det indre Menneskeliv; det skal ikke blot gengive, men ogsaa fremme dette indre Liv.“ Kun i saa Fald anerkender han Ai'bejdets Betydning. Det er særlig Virksomheden i det huslige Liv, han tillægger denne Magt. Idet Arbejdet der veksler og krydser, holdes alle Evner ligeligt vaagne. Den mangesidige Paavirkning i Samlivet med hele Husets Personale er en gavnlig Lære og Indledning til Livet. Dagligstuen i dens gammeldags Skikkelse som Samlingssted for Husets Arbejde, voksnes og Børns, er hans forjættede Land. „Jeg har et Horn i Siden paa den ny Mode, der er i Færd med at vælte ind selv paa Landet og i Landsbyerne, at snart enhver, der mener at have Raad dertil, stadig vil have flere Stuer i sit Hus. Vaaningsstuen hører derved egentlig op med at være Vaaningsstue, og den Velsignelse, der ligger i det hyppige og stadige Samliv mellem Folk, der hører til én Husholdning, og fordum var saa stor, formindskes derved i høj Grad. Man lærer i saa-danne skilte Stuer ikke mere som før at forliges i Kærlighed.“