KRISTOF OG ELSE
133
Det gode Samlivs Aand hæver den huslige Opdragelse og det huslige Sammenhold i Arbejdet langt over Opdragelsens og Arbejdets andre Former. „Hvor Fader, Moder og Børn bor under ét Tag, er der et bedre, kristeligere, fornuftigere Husliv, end hvor Mennesker flokkevis Dagen igennem lever i Fabrikstuer eller paa Marken og ejendomsløse arbejder hele Dagen sammen i Trælletjeneste eller for Løn.“ Og hvad Opdragelsens Frugter angaar, saa „vil du se, at alle Mennesker, der opdrages i Opfostringshuse i store Byer og i lignende Anstalter og Skoler, keder sig mere og bestiller mindre end de Mennesker, der i deres Ungdom ikke har savnet god huslig øvelse“.
Familielivet bliver saaledes Opdragelsens rette Jordbund. „Er Mennesket bravt og godt som Søn, som Fader, som Datter, som Moder, som Broder og Søster, saa vil det alle Vegne, hvor det saa bliver anbragt, være bravt og godt.“ Man lægger i det hele taget i Opdragelsen ikke Vægt nok paa Eksemplets Magt, men gør sin Patvvirkning mere teoretisk, gennem Ord, end praktisk, gennem Handling. „I Opdragelsen og ved al Styrelse gør man ikke det selv at være brav og god til Hovedsagen, som det dog skulde være. I andre Forhold véd man det ganske rigtig, og naar det gælder et Haandværk eller en Kunst eller endog kun et Tidsfordriv, saa ved enhver, at man lettest lærer en saadan Ting, naar man selv forstaar den, selv elsker den og selv gerne giver sig af med den. Man anvender ogsaa i Almindelighed en hel Del Kærlighed, Taalmod og Omhu paa i saadant noget at naa sit Maal. Et godt Hjerte og Retskaffenhed vil man derimod hos Børn fremtvinge uden Taalmodighed og uden Tidsspilde ved raa Ord og med Svøben og tror oven i Købet ofte, at