134
PESTALOZZI
man handler saa kløgtigt, naar man idelig og atter raaber til dem: O, det og det er Gud i Himlen imod! Men det Kunststykke er som oftest Arbejde hen i Vejret. Forældrene maa vise Børnene, at de selv er bange for at gøre noget, som er Gud i Himlen imod.“
Men for at Forældrene saaledes gennem det huslige Liv skal kunne blive for Børnene hvad de bør være, maa man tage den gamle Tids strenge Orden til Mønster. „Uden denne faste og liflige Husorden vilde det vel heller ikke have været muligt for de gamle at finde den Tid, Kraft og Ro, som var nødvendig for at komme saa vidt som de kom med deres Børn i Lærdom, Undervisning og Uddannelse.“ Uden dette vil heller ikke, hvad der er Hovedsagen, „Barnet kunne opdrages for sit Hus“. „Det, som Forældre kan lære deres Børn, er og bliver bestandig Hovedsagen for det menneskelige Liv.“ „En brav Moder, som selv underviser sine Børn, er og bliver det, der forekommer mig at være det skønneste paa Jorden.“
Hvorledes skal nu denne Forældrenes velgørende Optræden være? „Det er med Lydighed og Troskab ganske paa samme Maade: man maa i sig selv have begges Kraft og Væsen, men vogte sig for i ethvert øjeblik at ville have Skinnet deraf for Øjnene, Lugten deraf for Næsen, Ordene derom i Munden.“ Uden en saadan Frihed til daglig Brug udvikler Barnet sig ikke naturligt og sanddru. „Skal det være velopdragent, maa det i al Uskyldighed være meget frit. Bliver det uden Nødvendighed til Tider tvunget paa ufornuftig og ukærlig Maade, saa udarter dets Karakter meget let til Hykleri.“ „For Eorældre, som vil forhindre denne Fejl hos deres Børn, er det vigtigste, at de ikke selv har den, og for det andet, at de ikke giver dem i Hænderne