138
FRØBEL
foreliggende Opgave. P. siger som en Lovtale: „Indtil de mindste Omstændigheder, der forekommer os trykkende, er hun i alt, hvad hun gør, tilstede, paa én Gang med Aand, Hjerte og Haand, ved den Genstand, der i Øjeblikket sysselsætter hende.“
Men hos den, der er kommen saa vidt, har Opdragelsen lykkelig naaet sit Maal.
* * *
Frø bel er et Led i Rækken af dem, der har skabt Pædagogikken. Humanisterne havde opdaget Menneskenaturen, men i en forsvunden Tidsalder, der derfor maatte genfødes som eneste Frelse. Rousseau ■opdagede Menneskenaturen saa at sige udenfor Tiden og Historien og blev polemisk mod den historiske Udvikling og al Samfundstilstand. Pestalozzi opdagede Menneskenaturen i Virkeligheden, i Individualiteterne og i Samfundet, opløste Massen i Individer. Frøbel opdager Menneskenaturens Sammenhæng med Verdens-naturen, Tilværelseslovenes Enhed, Spillet mellem Ma-krokosme og Mikrokosme. Opdragen som han var i en landlig Natur, i Samliv med Urter og Blomster, med en drømmende Trang til at linde Forstaaelse og gribe Enheden i Naturlivet, som Forstmand og Mineralog levende i samme inderlige Samliv med Naturen, dukkede Tanken om Menneskets Sammenhæng med Naturen og om Opdragelsens Afhængighed af Naturlove op i ham. Barnenaturens Udviklingsgang blev nu for ham, hvad den lavere Natur før havde været. I sin Kærlighed til Børn fik han mere og mere Øje for, at intet Øjeblik maatte spildes. Omsorgen for at føre Barnet sit Livs Fylde i Møde maatte begynde med og før Fødselen. Det sjælelige Liv i Barnet maatte for-