FRØBEL
147
omfattende og udtømmende af alle for Mennesket, Naturvæsenet, mulige Erfaringer — Gud er den absolutte Enhed i alle Ting — bleven udtalt paa den for Mennesket, for ethvert Menneske, nærmest liggende Maade, til hvis Forstaaelse ethvert Menneske bærer Erfaringer i sig (ti ethvert Menneske har en Fader): Gud er vor Fader.“ Som alt Menneskelivs Symbol bliver Kristus ogsaa særlig Barnelivets. Julen er Udtryk for denne Side af Kristi Betydning. „Hvert enkelt Barn aner i Julefestens Fejrelse som Fejrelse af Jesu Fødsel, efter sin personlige Iagttagelse af den som almindelig Børnefest, ligesom en Højtidsfest for Barndommens Barns Fødsel; aner det i den Juleglæde, det føler, den Julefred, der omgiver det, i den Opløftelse, Forædling, ja Forklarelse, i hvilken Julefestens Højtidelighed ubevidst hensætter det, ligesom i den alsidige, indre og ydre, skabende Virksomhed, til hvilken Barnet føler sig vakt ved de mangfoldige Festgaver.“
„Gud er Grunden, Enheden i alle Ting“, Religionen „Menneskets virkende, avlende, skabende (produktive) Vekselforhold til Gud“. Alt er Led i Livets Udvikling til Enhed. Det lavere Livstrin bærer det højere i sig og peger hen derpaa. Livet er en Række gensidige Symboler, dog saaledes, at „det er en Naturskikkelses, et Naturlivs store Forret, at det i sig kan have Lighed og Fuldkommenhed, i sin Fremtræden Ulighed og Ufuldkommenhed. Se paa det skønneste blomstrende Frugt- og Æbletræ, den lifligste Rose, den reneste Lilje, og øjet vil endnu bestandig opdage Mangler, Ufuldkommenheder, Uligheder ved dem som eksisterende og i det enkelte, ved den enkelte Blomst eller ved det enkelte Blad. Hvor der er matematisk Ligelighed og Ens-hed, der er der ogsaa Død.“ Og „Menneskets Sanser, 10*