150
FRØBEL
nisk Natur, et i sig selv afsluttet Hele. Opdragelse og Undervisning, Familieopdragelse og Skoleopdragelse, Livets og Personers Paavirkning, teoretisk og praktisk Uddannelse, religiøs og human Dannelse, personlig og borgerlig Udvikling, alt er derved knyttet uopløselig sammen. „Gudsenhed“, „Verdensenhed“, „Selvenlied“, det er Opdragelsens Formaal. „Det saaledes opdragne Menneske kan opfylde og opfylder paa det fuldkomneste sine Familiepligter, sine Stamme- og Slægts-, sine Borger-, Folke- og Statspligter.“ Al Opdragelse skal være Menneskehedsopdragelse, Opdragelse til bestemt Stand og Stilling maa forkastes. Dog at Opdragelsen altid bliver en Affødning af sin Tidsalder. „Det Barn, der ledes overensstemmende med Naturen, behøver ikke nogen positiv kirkelig Form; det kærligt plejede og derfor stadigt og kraftigt udviklede Menneske- og Menneske-hed&liv, altsaa ogsaa det uformørkede Barneliv, er i og for sig kristeligt.“ Og „hos et Barn, hvem de højere eller religiøse Sandheder gives i streng positiv kristelig Form, maa nødvendigvis et rent menneskeligt og menneskeheds-ligt Liv gaa ved Siden af, ombølge det, for at hin bestemte Form kan blive gennemskinnet og besjælet. Ellers staar Barnet i Fare for senere at bortkaste det højere Liv sammen med de positive religiøse Former. “
Enheden skal saa ogsaa i Opdragelsen lægge sig for Dagen gennem Mangfoldigheden. „Da vi har Mennesket i dets Væsens og dets Anlægs Alsidighed for øje, er det naturligt, at Udviklingen til Kunst saavel som til det videnskabelige, Dannelsen til Frembringelse af de simple Naturprodukter saavel som til Bearbejdelse af dem, Kundskaben om Naturens Stoffer og Kræfter og Naturhistorien saavel som om Folke- og