154
OPDRAGEREN
indbyrdes Afhængighed. Begge hævder Anskueliggørelsen som den Undervisningsform, der svarer til Barnets aande-lige Standpunkt. P. kæmper forbitret mod den ensidige Viden og Ordvælde. F. ser i Sagen den nødvendige Forgænger for Ordet.
Legemets alsidige Udvikling er en uundværlig Baggrund for Undervisningen. „Strengt regelmæssige og lovmæssigt ordnede“ Legemsøvelser maa gennemføres. ..Haandfliden maa vækkes efter sine forskellige Sider og Retninger“, Eleven „føres til alle Slags Værksteder og her holdes til alle Slags tekniske Fremstillinger“. Til Anskueliggørelsen maa selve det legemlige Arbejde slutte sig.
* ;J; *
Opdragelse er „tilsigtet Paavirkning af Ungdommen fra de voksnes Side for at løfte den til det højere Trin af Uddannelse, paa hvilke de indvirkende staar“, siger Beneke.
Opdragelse forudsætter altsaa en Overlegenhed hos Opdrageren. Han ser Opgaver og Formaal, hvor Barnet ingen ser. Han staar overskuende uden for det Liv, Barnet kritikløst er optaget af. Han forstaar at bruge til Midler, hvad der for Barnet udelukkende er Maal. Men skal han derfor just føre Barnet til det Trin, han selv har naaet? Den Opdrager, der kun halvt har gennemtænkt Sagen, siger ja. Den Farve, hans Livserfaring har paatrykt hans Liv, lader han baade uvilkaarligt og med Vilje smitte af paa sine Omgivelser. Dog ikke altid. Naar den praktiske Mand tænker paa, at Opdragelse er noget for sig, en særlig Forpligtelse for ham, begynder han for sit Barns Vedkommende tit at se bort fra det Liv, han selv har valgt eller er ført