166
PSYKOLOGISKE SMAAIAGTTAGELSER
saa i en meget besternt Tone: „Det er den aller-skidteste af alle de Presenter, jeg har faaet.“
❖
15. En ældre Mand døde. Samtidig laa Susanne, som havde kendt ham godt, for Døden og fik derfor ikke noget at vide derom. Da hun var død, sagde hendes Plejemoder, den gamle Skolejomfru: „Det var maaske urigtigt, at vi ikke fortalte Susanne hans Død; nu bliver hun maaske forskrækket, naar hun møder ham deroppe.“
* *
*
H. C. Andersen sagde engang: „Nu maa jeg gaa, Grundtvig holder derhenne, han har ikke set mig i ti Aar“ (ikke: jeg . . . ham).
* *
17. Min lille Søster følte sig fornærmet over, at Kokkepigen havde tilsidesat hendes Kæledægge Hunden. For at hævne sig stillede hun sig med Hænderne i Siden hen foran Katten, Pigens Yndling, og sagde i en meget indigneret Tone: Besse, dit Bæst!“
En anden Gang udbrød hun i Hidsighed til Syjomfruen: „Er De gal, Jomfru!“ men fortrød det i det samme og tilføjede bønlig: „Nej, er De vel gal, Jomfru?“
❖
18. Laurids, 2 Aar 10 Maaneder gammel, havde i Hidsighed stødt til sin lille Søster og fik af sin Moder Tilhold om at bede hende om Forladelse. I Stormskridt gik han hen i den anden Ende af Stuen, slog hidsigt