SAMTALEFORMEN
169
•det? Fordi Deltagerne deri ikke blot er modtagende, men ogsaa ydende, og denne vekslende Situation lægger Beslag paa alle Kræfter. Tankerne maa gribes opmærksomt og fastholdes nøjagtigt for at kunne blive imøde-gaaede eller fortolkede. Man maa være paa sin Post med sin Logik for netop at slaa ned i Midtpunktet af dem og ikke til en Side. Man maa stile mod saa let og klar en Udtryksmaade som muligt, for at ens Bevisgrunde kan faa den rette Vægt og ikke skal blive dunklere i ens Mund, end de er i ens Hjerne. Livsfornemmelsen forhøjes under Samtalen, fordi man føler, man er i Virksomhed, i Forventning, i Spænding. Idet Kræfterne samles om et Ænine, styrkes de. Og saa Samtalens ydre Midler: Minespil og Bevægelser, Stemmens Klang og Bøjning, Stigen og Synken, Personlighedens hele Præg under Tankeudvekslingen.
Det er den mundtlige Samtales Fortrin, men gælder det samme om den skrevne? Overfor den er Læseren jo væsentlig kun modtagende. Det vækkende i at staa til Regnskab for sine Tanker og i Samtalens Improvisation falder bort. Der bliver kun tilbage en Bog og en Læser, tilmed en Bog, i hvis Form Læserens Udvikling er foregreben. Hensynet til Barnet som Barn er sprunget over.
* ... *
Fjern Aarsagen til det gale, ikke den enkelte Ytring deraf. — Fjern det laveres utilbørlige Herredømme ved at udvikle det højere.
$ , *
„Gudmenneskets“ Ide (Tankeeksperiment). Gudmenneskets Idé er den historiske Udviklings Idé. En-