VEKSELDRIFT I UNDERVISNINGEN
173
Aandsvidenskaben, begge som gensidigt Grundlag for hinanden. Den skærpede Sans for Virkeligheden fører til Iagttagelse og Erfaring som Udgangspunkt for Forstaa-elsen af den. Alle Modsætninger i Tilværelsen forenes og gaar ind under højere og højere Former.
Igennem Gudmenneskets Idé er Tilværelsen lagt for Menneskets Fødder som for en Herskers, der er Lovens personliggjorte Aand og derfor hersker ved at tjene.
I denne Betydning er „Gudmenneskets Idé Verdenshistoriens Midtpunkt“ (K. Schmidt: Geschichte d. Pädagogik I S. 9).
21. Decb. 68.
* *
Vekseldrift i Undervisningen. Idet de forskellige Undervisningsfag henvender sig til de forskellige Evner og forskellige Sjælelag, maa Undervisningens Fremgangsmaade faa en forskellig Karakter. Hukommelsen maa f. Eks. udvikles ved andre Midler end Anskuelsesevnen. Gives der Fag, der ikke saa meget gaar ud paa at drive de enkelte Evner til Vejrs som paa at paavirke Sjælelivet som Helhed, man kunde maaske kalde dem sjælemodnende Fag, saa vil den opnaaede Modenhed næppe staa i direkte Forbindelse med de enkelte Sjæleevners særlige Vækst, bliver ikke blot og bart Summen af dem. Den repræsenterer et Overskud af Kraft. En direkte Metode til at fremkalde Modenhed er derfor vanskelig at paavise. At ville gribe ind hvert Øjeblik vilde være som stadig at rykke Planten op for at se til dens Rod og forstyrre den stille Vækst, med hvilken Tankerne vokser. Hvor det kommer an paa Inderlighed i Tilegnelsen, er Tavsheden ofte den rette Tale. Det, der forener de enkelte