176
DEN ATHENIENSISKE OPDRAGELSE
ind i Opdragelsen. Naar Barnet var født, lagdes det for Faderens Fødder. Anerkendte han det, tog han det op. Ellers blev det sat ud, tit med et eller andet Grenkendelsestegn hos sig. Det nyfødte Barn badedes i lunkent Vand. Fem Dage gammelt blev det baaret rundt om Arnen og derved stillet under Husgudernes Værn. Huset var smykket med Kranse. Slægtninge bragte Barnet Foræringer. Der ofredes til Hera. Udenpaa Huset viste Prydelser det nyfødte Barns Køn: en Krans af Oljegrene — saa var det en Dreng; Uldbaand — saa var det en Pige. Fem Dage efter fik Barnet Navn. Til Ammer toges Slavinder eller fremmede Kvinder; for en fribaaren Athenerinde var det en Skam at være Amme. Vuggerne var simple Truge, hvori Barnet lagdes vel svøbt. El eller halvandet Aar var det under Ammens Varetægt. Saa afløstes hun af Barnepigen. Hendes Embedstid varede til dets syvende Aar. Det lille Barns Næring var Honning og andet sødt. Barnepigen bar Barnet, naar det skulde ud i Besøg med Moderen, spaserede med det og havde for største Delen dets Opdragelse i sin Haand. Vuggesange brugtes til at berolige Barnet med, Rangle til at adsprede det med.
Naar det begyndte at gaa, maatte det hjælpe sig selv. Allerede tidligt gik det med Sko. Haaret fik Lov til at vokse. Det flettedes til Lokker og holdtes oppe med en Kam. Først fra det 15de Aar skulde det klippes kort. Ranglen afløstes af Kæphest, Top- og Ringspil øvedes, Barnet slog Smut og spillede Bold. Vuggesangene efterfulgtes af Fabler og Æventyi-, der ofte nok skræmmede Barnets Fantasi op.
Ved det 7de Aar blev Livet alvorligere. Skolegangen begyndte. Barnepigen traadte af, Pædagogen traadte til. Lige til Ynglingsalderen tog han sig af