192
A. KAPP
Naturer til Selvtænkning, hvor forskelligartede de saa var, opstillede Problemer, som ikke han, men de maatte besvare. Han ser paa én Gang tilbage og frem, men hans Ironi forhindrer hans Samtid i at se de Øjne, han har i Nakken.
7. Januar 69.
* * *
A. Kapp: Platons Erziehungslehre. Platon er Digter og Filosof i ét. Hans Værkers arkitektoniske Bygning spiller en væsentlig Rolle. Situationerne har Stemning over sig, Replikkerne dramatisk Liv og indbyrdes Afhængighed. De forskellige Skrifter forholder sig højst forskellig til deres Æmne: en Udvikling finder øjensynlig Sted. I de første Dialoger er Resultatet sædvanlig negativt, Problemet forlades uløst. Udbyttet er den Bevægelse, Tanken er sat i, og den Opløsning, en illusorisk Løsning har fristet. I de senere bliver Tanke gangen mere og mere positiv, den dramatisk-digteriske Form træder tilbage. En bestemt Lære udfolder og udformer sig, de indvundne Tankeresultater (eller Fantasiløsninger) træder i Forgrunden.
Alt dette springer Kapp over. Af hvad der er spredt gennem alle Platons Værker har han villet sammensætte et systematisk Hele. Ikke saaledes, at han har uddraget visse Grundtanker og ladet dem skabe en sammenhængende Oversigt, men saaledes, at han mekanisk hægter Citat til Citat med en møjsommelig Flid, indtil alle Sider af Opdragelsen tilsidst har faaet deres Omtale og det med Platons egne Ord. Leddelingen af Stoffet er den væsentlige originale Opgave.