DEN HOMERISKE HELTETID
193
Men denne Fremgangsmaade kan overfor en Forfatter, hvis Værker er udsprungne af forskellige Udviklingstrin, ikke undgaa af medføre Modsigelser i det enkelte og Mangel paa organisk Sammenhæng i det hele.
26. Januar 69.
*
Den homeriske Heltetid. Iliaden og Odysseen giver et fyldigt og mangefarvet Billede af det Liv, hvis Blomst Kampen om Troja var. Det danner overalt Baggrunden, og den ejendommelige Kultur, det er haaret af, kan Historikeren tage sig til Indtægt. Livet var dengang endnu enfoldigt og uudviklet, ingen store Standsforskelligheder, ingen synderlige Dannelsesmodsætninger hos de forskellige Samfundsklasser, intet egentligt Statssamfund eller Statsliv. De, der blandt Folket udmærkede sig ved Rigdom og Slægt, stode som Høvdinger for det — udmærkede Forældres Egenskaber mente man gik i Arv til Børnene —. og den mægtigste iblandt dem kaldtes Konge. Offentligt Liv fandtes kun, naar et eller andet stort Foretagende samlede Folket paa Tinge for at lytte til Kongers og Høvdingers Raad-slagninger. Mellem Konger og Undersaatter intet lovbestemt Forhold: den Indflydelse, Rigdom og personlige Egenskaber øvede, bestemte deres Magt. Jagt, Agerdyrkning, Kvægavl og Skibsfart var Folkets Sysler. Handel og Industri stod endnu i deres første Gry. Jorden plejedes, Kornet saaedes, den modne Sæd mejedes med Segler og bandtes i Neg. Drenge hjalp til med at sanke op. Ved Vinhøsten lagdes de modne Klaser i Vidjekurve og bares bort under Sang og Dans. Kvæget dreves om Aftenen ind i Stalde eller Baase. I Mor-
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. ]g