194
DEN HOMERISKE HELTETID
genstanden tumlede det ud for at græsse paa Engene, vogtet af Hyrder og Hunde. Mælken beredtes til Ost, Ulden vævedes af Kvinderne.
Paa Torvet i Byerne samledes Folket ved Retsstridigheder, Ordenen haandhævedes af Herolder. Vidner afhørtes, og Sagen stedtes til Doms. Med Dommerstave i Hænderne sad Oldinge i Rundkreds paa glat tilhugne Stene og afgav en efter en deres Dom. Eden var hellig. Den, der brød den, vankede om tynget af Gudernes Forbandelse.
Kongerne levede i deres Paladser. Det almindelige Opholdssted var den store Sal med højt Loft, støttet af Søjler, og med stampet Gulv. Det fornemste Sæde var den sølvbeslagne Højstol, dækket med Linned eller Skarlagen. Foran den stod en Skammel. Paa Rad langs Salen var Madborde opstillede med Stole ved. Fra Arnen blussede Ilden, ved hvilken Maaltidet blev tilberedt. Gaarden udenfor Huset var hyppig en Forsamlingsplads for de mandlige Beboere, der tilbragte Tiden med Leg og Tale. Kvinderne opholdt sig i Højen-loftet. Traadte Dronningen eller hendes Datre ind blandt Mændene, ledsagedes de af Terner. Rundt om i Huset laa Sønners og Døtres Kamre, hvori de boede med deres Ægtefæller. Om Borgen strakte en Have sig med alle Haande Frugttræer, Vinstokke og Urter. Hver Morgen drev Hyrderne det fedeste og bedste af Kvæget, hvori Herrens Rigdom bestod, til Paladset og deltog selv i Maaltidet. En saadan Kvæg- eller Svinehyrde var ingen ringe Mand. Han havde sin egen Bolig ude paa Landet mellem de store Hjorde, han styrede, havde sine undergivne Svende og kunde endog slagte et af Dyrene for at beværte sin Gæst. Tit betragtedes han som sin Herres trofaste Ven og Broder, som Eumajos