DEN HOMERISKE HELTETID
195
hos Odysseus, der modtog sin hjemkomne Herre med Kys og Favntag. Herolder og Tjenere, Skaffersker og Fadebursterner færdedes som Tyende i Paladset. I Døren sad omvankende Tiggere for at nyde Smulerne, der faldt af fra Maaltidet. Naar Kvæget var kommet til Borgen, slagtedes det med økser eller Knive. Kødet skares i Stykker, og Stykkerne drejedes paa Spid over Ilden. Brødet sattes rundt i Kurve, der bragtes Vand om til Haandtvæt, og Maaltidet begyndte,- idet Husherren udstykkede Kødet, medens Svendene fyldte Bægrene med skummende Vin, blandet med Vand. Det første af Kødet og af Vinen kastedes paa Ilden og heldtes paa Jorden som Offer til Guderne.
Indfandt en Gæst sig langvejsfra, var et Bad gerne det første, der bødes ham. Kedlen sattes over Ilden, og naar Vandet var varmt, badede og salvede Ternerne ham. En sjelden Hæder var det, at Kongedatteren selv gjorde det. Den udmattede Vandrer stiger som genfødt op af Badet og iføres renvaskede, skinnende Klæder. Saa bænkes han ved Maaltidet og fortæller om sin Byrd og om de Eventyr, han har fristet. Naar han drager bort, tit befordret videre i sin Værts Vogn eller Skib, fører han rige Gaver med sig: Heste, Klæder, Bægre eller andre Klenodier. Odysseus bragte lige saa meget Gods hjem med sig i Gave fra Fajakerne som Bytte fra Troja.
Som Gæstfrihed var ægteskabelig Troskab en lovprist Dyd. Den var Penelopes Hæder. I dens Tjeneste traadte al hendes Kløgt, og Længslen efter hende fulgte Odysseus paa alle hans Farter. Dog maa Dronningen ofte dele Værdigheden som Moder til sin Husbonds Børn med Terner eller Slavinder. Faderen stod alle Børnene lige nær. Naar Barnet var født, overgaves det som
13*