204
DEN ÆLDRE EDDA
Et er det gyldigste Varsel, sit Fædreneland at forsvare. —
Eller det indeholder særlige Raad eller Domme:
Natten igennem at sove sig skikker kun slet for en Konge. —
Flervoldsmagt er ikke til Gavn, kun én være
Konge. —
Lægen i Værd opvejer for sand mangfoldige andre. —
Eller de udtrykker almindelige Erfaringer:
Af Skade maa Tosserne lære. —
Faderens Død berøver et Barn dets forrige Venner. — Let rejses den mandiges Hjerte. —
Døden den søvnige Mand saa godt som den driftige
rammer. —
Agter et Folk sig selv, da frelses der fler end der falder. —
Det anskueligste Udtryk for Aandslivet er de Guder, hvis Billeder Fantasien udformede. De var Mennesker, løftede op til olympisk Storhed, med menneskelige Evner og menneskelige Lidenskaber, men i overjordisk Maalestok, i jordisk Nærhed ved Menneskene og i guddommelig Fjernhed fra dem. Kærlighed og Had, Taknemmelighed og Misundelse, Sammenhold og Splid, undersaatlig Lydighed og genstridig Oprørskhed, alt tegner det sig i Gudernes Færd.
Den ældre Edda, oversat af F. Winkel Horn. Det er overflødigt at tale mange Ord om det ønskelige i at gøre en Bog som den ældre Edda tilgængelig for