TALMUDISK SKOLEPÆDAGOGIK
209
af Landet. Men tit sendtes Eleverne til Skade for Disciplinen først derhen i 16—17 Aars Alderen. R. Jusua ben Gamla (kort før Jerusalems Forstyrrelse) oprettede en Skole i hver By og satte det 6.-7. Aar til skolepligtig Alder. Denne Oi’dning blev Lov. Anførte Sted: „Den By, som ingen Skole har, skal man ødelægge“ eller „lyse i Band“. En Skole kunde Naboerne ikke kræve fjernet paa Grund af Støjen. „Paa én Lærer kommer 25 Elever. Er der 50, skal man indsætte 2 Lærere. Er der 40, skal man give Læreren en Hjælpelærer og betale denne paa Byens Regning.“ Til Hjælpelærer toges den bedste Elev, „den første paa Skolebænken“. Han nød Undervisning med de andre og meddelte saa de svagere det lærte. Børnene fik Plads efter deres Kundskaber. Undervisningen omfattede: Nationallitteraturen — Loven med Kommentarer, Profeterne og de historiske Bøger; Gymnastik; græsk Sprog. „5 Aar gammel den hellige Skrift, 10 Åar gammel Misch-nah, 15 Aar gammel Talmud.“ Maaske lærte Faderen Barnet Bogstaver allerede forud for Skoletiden.
Saa snart det begynder at tale, skal det lære de Ord udenad: „Den Tora, Mose har befalet os, er en Arv i Jakobs Menighed“, og: „Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er én.“ Indtil det 12. Aar skulde man bære ovei’ med Barnet, derefter behandle det med Strenghed ved Undervisningen. Sandsynligvis har en Skole haft forskellige Klasser til de forskellige Undervisningstrin. Der var Folk, som kun lagde sig efter et enkelt Fag, Bibelstudiet eller Mischnahstudiet. De roses, som foruden at kunne Agada gjorde Halachah til Hovedsag. Gemara lærtes næppe i Børneskolerne. Stjernekundskab, og Matematik var agtede hos Israelitterne. „Beregningen af Stjerneløbet og Geometrien er Visdommens Periferi.“
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. ,,