210
TALMUDISK SKOLEPÆDAGOGIK
Elementerne deraf lærtes sikkert i Skolerne, ligeledes vistnok af Naturhistorien, fordi det maa forudsættes for Forstaaelsen af Mischnah, — hvis dette ikke er en forhastet Slutning. Tempelkarrene var tegnede med græske Bogstaver af Skønhedshensyn. Kundskab i Græsk hørte med til Dannelse. Den „græske Visdom“, efter Maimo-nides et græsk Lønsprog, var meget anset og udbredt. Musikken blev snart efter Jerusalems Ødelæggelse forbudt af da vise. Legemsøveser dreves ikke som egentlig Gymnastik. Senere indførtes græsk Gymnastik. Et Gymnasion byggedes i Jerusalem under Antiochus Epi-fanes. Svømning skulde Faderen lade sin Søn lære. Endnu senere synes romerske Sæder at være trængt ind. Undervisning i Tora forbødes af Romerne. Lærerne pintes til Døde. Byerne ødelagdes til Straf. Grusomheden æggede til Trods. For at modarbejde Forførelsen advaredes der mod den romerske Cirkus.
„Den hastige, hidsige kan ikke være Lærer,“ siger R. Hillel. Læreren maa ikke blive træt af Elevens Spørgsmaal. Han maa ikke fremføre for meget ad Gangen og fatte sig saa kort som muligt. Det kommer for Læreren ikke an paa at holde de smukkeste Taler. Barnet skal spørge, naar det ikke forstaar. „Den, der skammer sig, lærer intet.“ Selv modsigende Spørgsmaal fra Læreren vækker Eleverne. Børnene skal sidde foran ham for at kunne se hans Ansigt. Guds Forhold til sit Folk er Forældres og Læreres til Børnene. „Ærefrygten for din Lærer skal være som Ærefrygten for din Gud.“ Frygt og Kærlighed er Kærnen i Forholdet. Med dyb Ærefrygt for Læreren kom Barnet i Skolen. Uden hans Tilladelse vovede det ikke at rejse sig fra sin Plads eller sysle med andet end Lærerens Undervisning. At spørge under denne stod Eleverne frit for,