PÆDAGOGIK
r—4
CM
men ogsaa vilde blive adlydt. Rousseau var en Opdragelsestænker af den Beskaffenhed. — —
*
Pædagogikken udgør etTankehele. Men dette har ikke paa én Gang staaet fiks og færdigt. Den har end ikke den Dag i Dag naaet sin Fuldendelse. Det bliver da en betydningsfuld og lærerig Opgave at paavise den Udvikling, en saadan Tankekreds har haft i Tidernes Løb. De forskellige Opfattelser har haft forskellig historisk Oprindelse og er bleven udprægede i Begivenheder og Personligheder, det gælder om at gennemskue. Pædagogikkens Historie kan stilles ved Siden af enhver anden Gren af Menneskekulturens Historie. Kunsthistorikeren har i de eksisterende Kunstværker ligefremme Minder om de Tidsaldre, hvis kunstneriske Liv han vil skildre og forklare. Den pædagogiske Historiker har noget tilsvarende i de Skrifter, hvori de skiftende Tiders Forfattere har nedlagt deres Tanker om Opdragelsen. Som et af Livets mest iøjnefaldende Krav har denne lagt Beslag paa manges Tanker. Og det saa meget mere, som enhver, der i Stilhed eller højlydt harmedes over sin Samtids Skævheder og Fordomme, maatte i den yngre Slægts Opdragelse se Redningsplanken for Slægten. Opdragelsesforfatterne staar da snart som Forkyndere af deres Tidsaldres herskende Tanker, snart .som Anklagere og Dommere. Opdragelsen vil da ikke kunne behandles historisk afskaai’et fra det Liv, hvori den har sine Rødder. Studiet af Pædagogikkens Historie fører til et almindelig kulturhistorisk Studium. Ellers vilde de forskellige Tiders Tanker om Opdragelsen staa som uforklarlige Gaader.
Udtrykket Pædagogikkens Historie er tvetydigt. Den har en dobbelt Genstand. Ordret betegner det jo