230
NATIONALITETSPRINCIPPET
enkeltes Ret til at leve sit eget Liv, til Kampen for Trosfrihed og aandelig Frihed i det hele.
I Oldtiden ansaas det menneskelige for udtømt og formet i et enkelt bestemt Folkeslags Skikkelse. Den øvrige Verden kom ikke i Betragtning. Derfor blev Livsopfattelsen hurtig noget færdigt og afsluttet: den, der kun lever af sit eget Kød og Blod, har snart opbrugt sin Livskraft.
I Nutiden anerkender det enkelte Folkeslag, at det kun udtrykker Sandheden paa sin Vis: alle Men-neskeaandens Strømninger maa krydse hinanden og blandes for at frembringe hele den menneskelige Sandhed.
For Oldtidens Betragtning var det nationale et Privilegium med særlige Forrettigheder, for Nutiden er det en Ejendommelighed lige overfor andre ligeberettigede Ejendommeligheder, ligeberettigede, fordi noget fælles, det fællesmenneskelige, ligger paa Bunden af dem alle.
I Oldtiden var der for hver Nation kun ét Sprog, Modersmaalet Hvad det ikke rummede, var dødt og magtesløst. I Nutiden er en Mangfoldighed af Sprog bleven nødvendig, det enkelte kan ikke længer rumme alt.
Paa alle Samfundsomraader træder den samme Grundmodsætning frem: Stændernes Forhold til hverandre kan lede til ganske de samme Betragtninger som Folkeslagenes. Ensidigheden var i Oldtiden det anerkendte og er i Nutiden kun det uundgaaelige. Af Oldtidens Tankegang fulgte Slaveriet, af Nutidens følger dets Afskaffelse. I Negerslaveriet er der endnu noget tilbage af Oldtidens Blik paa Nationalitetsforskellen. Derfor