DET RELIGIØSE OG OPDRAGELSEN
241
„Ifigenia“ er med al sin Fuldendthed i etnografisk, teknisk, formel Henseende kold som en Marmorstøtte og livløs. Ingen Digter maa lade sig sluge af Fortiden. Det tilbagelagte kan ikke genfødes uforandret. Han skal bygge videre, han er væsentlig en Kulturbærer, en Idéforplanter. Kritikerens væsentlige Opgave over for ham bliver derfor ikke Behandlingen af Frasen, Stilen, men Eftersporingen og Paavisningen af de Traade, der løber gennem Værket hver fra sit Udgangspunkt, Udredningen af de forskellige Indflydelser, der tilsammen har dannet det, Udskillelsen af det egne og originale fra det laante og overleverede, Vurderingen af de Tanker og Former, hvori Tid og Personlighed har præget sig.
Den franske Kritik er særlig egnet til dette Hverv. En fransk Ejendommelighed er netop Evnen til at gaa ind paa den forskelligste Tankegang uden at fortabe sig deri. Derfor er Frankrig Ideernes Forplanter og for Europa det samme som Europa for hele Jordkloden. — Senere vises det dog, hvorledes f. Eks. det tyske Drama ikke har kunnet faa Indpas i Frankrig.
De enkelte Afhandlinger, i hvilke Programmet skal virkeliggøres, er ikke af en saadan Vægt, at de udtømmer Opgaven. Der er, forekommer det mig, et Skær af Dilettantisme over dem. Lyriske Tillægsord træder ikke sjelden i Steden for afgørende Karakteristik, den blotte Pegen paa Genstanden i Steden for Fortolkningen af den.
18. Marts 69.
Det religiøse og Opdragelsen. Det religiøses Kærne er en Livsanskuelse, i Kraft af hvilken man H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. Iß