244
OPDRAGELSENS GENSTAND
Hvor skulde nu den Form af Livet findes, som skulde kunne omfatte og fyldestgøre alle de stridende Interesser? Naar en Præst med sin humane Velgøren-hedsvirksomhed forbinder en Apostelgerning med religiøs Vejledning, saa er det forsaavidt berettiget, som hans religiøse Optræden mætter en aandelig Trang og giver en naturlig Drift dens Form, uberettiget derimod, forsaavidt han gaar ud paa at vinde Sjæle for den Sandhed, han forkynder, og gør Velgørenhedsværket afhængigt deraf. Men naar en Præsts Stilling er usikker og vaklende, saa han som Lærer paa en Gang repræsenterer den givne umiddelbare Tro og den gennemtænkte Livsanskuelse, saa er Husfaderens Tryghed mere befæstet, fordi han staar paa Livets egen Grund med Frihed til et Valg. Kun den Magt, der aandeligt kan beherske ham, er bindende for ham, og hans opdragende Indflydelse beror paa den naturlige Nødvendighed, med hvilken han bliver sin Overbevisnings Tolk gennem det daglige Livs Ord og Handlinger. Som den, der fødes i et muhamedansk Land, bliver opdraget paa muhamedansk og nu maaske netop naar sine Evners Højdepunkt ved at vikle sig ud af den muhamedanske Læres Omfavnelse, saaledes bliver den, der bliver til i en kristelig bevæget Kreds, kristelig paavirket og kan ad den Vej naa sin Udviklings Maal. Men udvortes at opstille en Norm, gældende for alle, kan lige saa lidt lade sig gøre som at forlange, at i et givet øjeblik alle skal kunne henrives af den medicæiske Venus.
28. Marts 69.
* * &
Opdragelsens Genstand. Den bedste Opdrager er Livet selv. Lykkelig derfor den, der fødes i en