246 OPDRAGELSENS GENSTAND
den naturlige Fødsel, og som Lægen, der træder til i de vanskeligere, abnorme Tilfælde. Hos Rousseau er den første Side af Opdragelsen kommen til Orde. Opdragelsen er kun den Magt, der rydder Hindringerne for den frie Udvikling af Vejen, først og fremmest det bestaaende Samfund. Men allerede deri viser det sig, at hans Teori er en Fantasi, der paa en Maade blot stiller Opgaven, men kun som i Spøg, som et Digtertidsfordriv, søger at løse den. Kun skjult er den anden Side af Opdragelsen tilstede som en Fordring til det bestaaende, der jo i Virkeligheden ikke kan fjernes ved et Magtsprog. Desuden er hans Teori jo grundlagt paa Tanken om Menneskenaturens Ufejlbarlighed og afhænger altsaa af denne Tankes Skæbne. En Forfatter som Søren Kierkegaard vilde, pædagogisk fortolket, komme til at lægge Vægten paa den anden Side af Opdragelsen, fordi hans psykologiske Udgangspunkt er det modsatte. Men ogsaa denne Opfattelse indeholder sit eget Korrektiv og det netop i samme Form som Rousseaus. Isoleringen af det enkelte Væsen og Bortryddelsen af alle et Samfunds Kulturvækster, Videnskab, Poesi, Kunst, viser, at noget væsentligt er sprunget over. Og idet det fornægtede gør sin Ret gældende, faar Opdragelsen igen den dobbeltsidige Opgave: at opelske Livet og hindre dets Vanslægten.
30. Marts 69.
Det nationale. Der tales meget om det nationale. Dets Betydning lægges alle paa Sinde. Det nationale er for et Folk, hvad det individuelle er for en Person. Naar nu en saadan stadig talte om sine individuelle Ejendommeligheder, vilde man vel sige til ham: