14
ET STYKKE DAGBOG
rens Familie hørte jeg, at det sky og noget skjulte i hans Væsen overfor dem mere og mere forsvandt; han kom frimodigt og rakte dem Haanden, naar han traadte ind. De saa meget frygtede Prygl udeblev nu ogsaa, da Grunden til dem faldt bort; kun sjælden fik han en mindre god Karakter.
Januar 65. Juleferien tilbragte han i Helsingør. Fredagen 6. Januar skulde han begynde hos mig igen; men Fredag kom, uden at han kom. Jeg lod ham vide, at han skulde møde hos mig om Mandagen. Saa kom han ogsaa. Han var bleven borte om Fredagen, fordi han var bange for Skænd i Anledning af, at han ikke var mødt om Onsdagen; men han var først kommen hjem fra Rejsen Onsdag Aften. Jeg lo den lille Tosse ud og gav ham en Julegave, der havde ventet paa ham. Saa forsvandt den Frygt, der havde spejlet sig i hans Øjne og Tale. Han fortalte mig om sit Ophold i Helsingør. Han havde moret sig udmærket og faaet Risengrød og Flæsk til Middag første Juledag og Punch om Aftenen og en Mængde Bolscher af sin Fætter Urtekræmmeren. Ellers havde han leget med sine smaa Slægtninge. Juletræet i Skolen før Ferien havde ogsaa moret ham fortræffelig. Der havde han faaet en Sprælle-kone og Brystsukre og to forgyldte Valnødder.
At læse noget udenfor sine Lektier havde han ingen Lyst til. Var i Begyndelsen ogsaa meget genert, naar han skulde læse noget højt for mig. Første Gang tror jeg, (let næsten varede et Kvarter, inden jeg kunde faa ham til det, og det var endda »Kong Kristian stod ved højen Mast“, som han godt kendte. Saa læste jeg et Ord op og lod ham gentage det, derpaa det næste, tilsidst kom han paa Gled. Da han var færdig, spurgte jeg ham, om han syntes, det var kønt. Det vidste han