250
SPIDSBORGERLIGHED
alle Sider. Han har ikke Lidenskabens Styrke, fordi Liberalitet er Herredømme over sig selv.
10. April 69.
* *
Spidsborgerlighed. At leve er at assimilere og producere. Ingen af de to Ting kan undvære den anden. Uden Assimilering ingen Producering, uden Producering ingen Assimilering. Baade Assimilering og Producering er Stofomsætning; af intet bliver intet. Sluttes der af med nogen af dem, holder Livet paa det Punkt op. Spidsborgerlighed er en Form af Afslutning, en, snarest ufrivillig, Forglemmelse af hvad der er Livets Væsen'.
Naar et Menneske er blevet færdigt og ikke kan komme videre, saa er han bleven Spidsborger. Selve det at være til er det første Trin dertil. I den ældre græske Filosofi var selve Tilblivelsen en Brøde, som der maatte bødes for med Undergang. Det er den samme Tanke. Men der hører et vigtigt Moment til endnu. Ellers var jo ethvert Menneske, som naaede at blive fuldt udviklet, eo ipso Spidsborger.
Ligesom den Kvinde ikke helt er udelukket fra Kampen, der fra den belejrede Borg kan se Krigsmæn-dene tumle sig paa Sletten udenfor og føler Øjeblikkets Vigtighed, selv om hun ikke har Evnen til at deltage i selve Kampen, saaledes er den ikke Spidsborger, der i Erkendelse af sine Evners Begrænsning har et aabent Øje for, at der er meget, han maa give Afkald paa, at det, han har naaet, ikke er den færdige Sandhed, men kun en af dens Mellemstationer. Men saa snart han glemmer dette og tror sig ved Rejsens Ende, indrulleres han som et Nummer ved Spidsborgerkompagniet.