ro QT bO
PLATO SOM PÆDAGOG
fordi Ideerne nu spreder sig i Ilmarsch til alle Sider og hindrer Livet fra at slutte sig af: det bestaaende faar ikke Tid til at blive Fetisch. Høflighedens og Ceremoniellets nedarvede Formler maa i en Frihedens Tidsalder nødvendigvis komme i Forfald, fordi Frihed er Bevægelse, Formlen Stivnethed. Ensidighed er en Naturnødvendighed for et Menneske, i Pagt med Livets Opgaver og Alvor. Spidsborgerligheden bliver i denne Sammenhæng Mangel paa Evne til at se sig selv i et komisk Lys. Betrygget Velvære mindsker Sandsen for det komiske, et aandelig anspændt Liv ægger den. Spidsborgeren, som ikke er Dialektiker, har Vilje og Karakter, fordi al hans Kraft er samlet indenfor en snæver Kreds. Han har endog Tilbøjelighed til Tyranni. Han vilde i al Gudfrygtighed kunne bringe Kættere paa Baalet, maaske endog for deres egen Saligheds Skyld. Han vil glæde sig og bedrøves, hvor man skal glædes og bedrøves. Og før han dør, vil han sørge for en saa vidt muligt pæn Begravelse.
15. April 69.
* *
Plato som Pædagog. Platos Lære er ikke ren Filosofi, men en Sammensmeltning af Filosofi og Poesi, et Barn af Tankens Ægteskab med Fantasien. Hans Tanker er poetisk udformede til Billeder, hans Livsanskuelse bygger paa de faste urokkelige Ideer, Virkelighedens evige Forbilleder, Livets færdige, aldrig til-blevne eller udviklede Idealer. Han er ikke som Heraklit den, Sandheden flygter for, og hvem selve denne Flugt og Strømning er Sandheden. Ikke som Sokrates den uvidende, for hvem Sandheden er Usandhedens Selvopløsning. Sandheden er for ham til og tilgængelig.