PLÅTO SOM PÆDAGOG
253
Det undgaar hans Opmærksomhed, at det kun er gennem den poetiske Billeddannelse, ikke gennem Tankens Selvudfoldelse, han naar op til de evige Ideer.
Hans Værk „Staten“, der stiler løs paa det virkelige Livs praktiske Forhold, har samme Grundlag og derved sit ejendommelige Præg. Menneskelivets For-maal staar for ham fuldt; færdige og afgrænsede. Det er for ham ikke en indre Udviklings stadige Fremgang, men givne Formers faste Haandhævelse og Bevaring, ikke friske Tankers Selvvækst og gamle Tankers Hamskifte, men overleverede Tankers Selvgentagelse. Ideerne er de færdige og derfor uvirksomme Forbilleder.
I Platos Opfattelse og Fremstilling har den nationale græske Ejendommelighed skudt sin kunstnerisk mest fuldendte, filosofisk rigest udformede Blomst. Flugten for Paavirkning udefra, Herskermagtens ubegrænsede Herredømme over alle Livets Omraader er det Middel, der skal holde Blodet rent og Ideernes Magt vedlige. Sømagt og Handelsforbindelser skal være banlyste, de nye Stæder anlægges inde i Landet. Nationalitetsfølelsen er ikke vokset frem af den almenmenneskelige Ligeberettigelses Sæd. Omsluttet og aflukket som en Fæstning skal Hellenernes Stat modstaa Tidernes og Folkeslagenes ødelæggende Magt.
Men ogsaa indenfor Fæstningens Mure har Livet sin uforandrede Form. Bestemt Leddeling, fast Grænse for de enkelte Dele, udmaalt Omraade for det enkelte Menneske. Alle disse Dele i Forening sluttede sammen i harmonisk Enhed og Afrunding, hele Tilværelsen kunstnerisk fuldendt som den i sig selv afsluttede og hvilende Kosmos. Med kunstnerisk Sammensmeltning af Virkelighed og Symbolik bliver hvert lavere Trin af Tilværelsen Spejl af og Forvarsel om det