RABELAIS
255
i Barnets Udvikling i deres Haand. Ægteskabet som selvstændig, sædelig Livsform er derfor slet ikke til, hver særlig Ret, Ejendomsret, Ægteskabsret, ofres for Statens Fuldkommenhed. Lovgiverne bestemmer Kønsforbindelserne, naar og hvem. Under store Fester skal Parringen finde Sted, de bedstes med de bedste, indenfor visse Aldersgrænser, i en normal Tilstand. For unge, vilde Forældrene ikke selv være modnede til at give deres Børn den fornødne Kraft. For gamle, vilde de være for svækkede dertil. Drukkenskab vilde have ført Opløsning ind i deres Legeme, umættelig Attraa revet deres Sjæl ud af Ligevægt. Overvættes Glæde eller Sorg maa ikke afbryde Svangerskabets rolige Gang. Jævn Bevægelse bør skaffe Fostret den fornødne Bevægelse. . . .
14. Aug. 69.
* * ❖
Rabelais. Samfundsideer og Opdragelsesideer hænger altid sammen. Som Samfundstænker bliver Plato Opdragelsesforfatter. Samfundets Grundtanke bliver Opdragelsens. Samfundsideerne udspringer altid — positivt eller negativt — af den bestaaende Samfundsorden. Selv den originaleste Forfatter staar paa sin Tids Grund. Ellers gaves der ingen Historie. Enhver Tid lemper sig forskelligt i sine forskellige Samfunds-kredse. Ridder og Munk udtrykker kun gennem Modsætninger den samme Tid. En Forfatters nærmere Omgivelser giver derfor en af Nøglerne til Forstaaelsen af ham. Men hans særegne Aand maa efterspores gennem alle disse Lag. Og gennem, hans Værks Form: Satirikeren udtrykker sig anderledes end Moralisten.
Man maa for at finde Rabelais’ Ideer subtrahere