MONTAIGNE
257
beskues Himlen. Under Paaklædningen læses der højt. Bordretterne gøres til Genstand for Betragtninger og kommenteres med ældre og yngre Klassikere.
Men Mønstrene ligger ikke alene i Oldtiden. Øjnene maa være fuldt aabnede for hvad Samtiden byder. Dannelsen bliver encyclopædisk. Historien bliver til Historier. Naturstudierne gaar ud fra de mødende Tilfældigheder, paa Mark og Eng, ved Bordet. Overalt maa Øje og Tanke være rede. Hver Aften gentages Dagens Lærdom, hver Morgen genoptages den. Alting skal drives praktisk, Matematikken ved Hjælp af Kort og Tærninger. Musik øves baade som vokal og instrumental Musik. Med Aandsøvelserne veksler Legemsøvelser, Klatring, Svømning, Ridning, Vaabenbrug. Gennem Raaben øves Stemmen og styrkes Brystet. Rabelais var Læge. Efter Legene, med Bold f. Eks., skiftes Skjorte. Afføringen sættes til bestemt Tid. Efter Bordes stanges Tænderne. Riddertidens Ideal af Kraft og Smidighed præger Legemsøvelserne. Oldtiden giver dog sine Bidrag, Springvægte f. Eks.
Kendskab til Kunstværker og Haandværk, til det verdslige og det gejstlige Samfundsliv maa ikke forsømmes, alt skal kendes.
Saa staar Helten færdig til at prøve Kræfter med Livet og sejre.
24. Novb. 69.
* * *
Montaigne. Rabelais, Montaigne, Rousseau er i en vis Forstand Aristokrater, medens Pestalozzi er Demokrat. Den, de vil opdrage, er den enkelte ud-kaarne. Alle Midler staar til dennes Raadighed. Et andet Menneske vil helt ofre sig for hans Opdragelse. H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger.