260
MONTAIGNE
Livet selv: Afmagt osv. Hans Formaal er at leve stille efter sin Natur med sin Aand i sund Hvile uden Plage og uden Lidenskab, om end ikke uden Virksomhed. Til andre skal man kun laane sig, kun til sig selv skal man give sig. I aandelig Henseende ogsaa kun laane af andre, hvad man kan give sig selv og optage i sig. Man skal kende andres for en selv fremmede Tanker og gøre dem til sine egne. Paa den Maade skal Grænsen mellem mit og dit hæves: hvad jeg har forstaaet af en andens Tanker, er ikke længer hans, men mit. Autoriteten har ingen Gyldighed. Prøv selv og vælg. Du skal ikke finde hvad den eller den siger om en Ting, men hvad der tilfredsstiller dig selv. Den personlige Udvikling maa fremmes, før Kundskaberne meddeles. Alt kommer an paa Tilegnelsen. Filosoffen er mere Praktiker end Teoretiker, man lærer ikke ved Ord alene, men ved Indøvelse? Udvikles Tankerne, følger Ordene nok efter. Læreren maa da forstaa at vække Tankevirksomhed hos sin Discipel, ikke overlevere ham døde Formler. Han maa ikke være den enetalende, Disciplen skal have Lejlighed til at komme med sine Betænkeligheder og Tvivl. Kun gennem Tvivl bliver man sikker. Undervisningen kan ikke blive ens for alle, men maa rette sig efter de enkeltes Ejendommelighed. Læreren skal lade Eleven gaa lidt i Forvejen for at kunne bedømme hans Skridt.
Paa den Maade skal Eleven føle sig hjemme ved Undervisningen. Den maa ikke staa truende og skræmmende for ham. Den, man vænner til Straf, bliver ligegyldig for Straf. Den, man straffer uden Grund, leder man selv til Brøde. Straf maa ikke udøves i Lidenskab, det forspilder dens Virkning. En Opdrager maa først og fremmest være Herre over sig selv. Det