262
PÆDAGOGISK PSYKOLOGI
Pædagogisk Psykologi. Psykologien giver Billede og Forklaring af den menneskelige Sjæls Naturliv. Den gaar derfor til Værks som al anden Naturvidenskab, med Iagttagelse og Forsøg. Den forudsætter hos sin Dyrker det kunstneriske Blik, der forstaar at se og samle, og den videnskabelige Aand, der forstaar at ordne og forklare.
Den pædagogiske Psykologi er en Underafdeling af den: den søger Evnerne i deres Opstaaen og Udvikling gradvis. Er de færdige og afsluttede, taber den Interessen for dem. Med andre Ord, den har ikke hele Mennesket, men kun Barnet til sin Genstand. Jo finere og spædere det, den skal opdage, er, med des større Omhu og Forberedelse maa den gaa til Værks. Den søger ikke det, der er, men det, der er i Færd med at blive til. Den gemmer alle de ubetydelige Smaatræk, de henkastede Spørgsmaal og de uvilkaarlige Udraab. Den læser i Blikket og i Bevægelserne, i Latteren og i Graadeu, i de vilkaarlige og de uvilkaarlige Handlinger. Den har et Øje paa hver Finger og det et skarptvæbnet Øje. Det muntre og det bedrøvede Barn, det vaagne og det søvnige, det sovende og det drømmende, dem alle iagttager den. Den er til Stede ved dets Leg og ved dets Arbejde, i Hjemmet og ude, alene og mellem andre, mellem ældre og mellem yngre, af samme og af det andet Kon, i Skole og i Frihed. Saaledes samler den sine Iagttagelser, en broget Mængde af fine, uanselige Varer, som den sorterer og vurderer, præparerer og giver Paaskrift. Den noterer nøjagtigt, hvor og naar den har truffet hvert enkelt Træk, under hvilke Omgivelser og hvilken Paavirkning. Saa stiller den sine Spørgsmaal. Naar begynder overhovedet det sjælelige at ytre sig, og hvilken Form er den første? Hvilke