264
FENELON
gaar Ram forbi. Og naar man da har læst ud, staar Tiden lyslevende for én.
Eenelons Samtaler er ikke bievne til for deres egen Skyld. De er kun ét Middel blandt mange andre til at fremme et moralsk Øjemed. De maa ikke betragtes fra Poesiens Synspunkt, ikke engang fra Litteraturens. Det er ikke i og for sig, men kun som de maatte opfattes af en bestemt Person, de maa bedømmes. De er kun et Meddelelsesmiddel mellem en Lærer og en Discipel, som man derfor stadig maa have in mente, naar man læser dem. Det er den samme Maalestok som den, hans „Telemak“ maa maales med. Det er ikke æstetiske Kunstværker, men psykologisk moralske, de gaar ud paa at være, psykologiske i den Betydning, at de er afvejede efter en bestemt Persons Tarv. ' Det psykologiske i Menneskeskildringen er kun et Bihensyn. Hensynet til Tid og Land er helt fornægtet. Personerne bliver alle abstrakte Udtryk for et eller andet moralsk Standpunkt og — da de skal virke paa en Fyrste — for et eller andet fyrsteligt moralsk Standpunkt.
De Laster, der især kæmpes imod, er Selvkærligheden og Hykleriet. Ligeoverfor Fyrstens Ret hævdes stadig hans Pligt, ligeoverfor Magtens Glans dens Byrder. Det patriarkalske Forhold er Mønsterforholdet mellem Konge og Folk. For Privatmanden, som ikke er født til at herske, maa Indtrædelsen i det politiske Liv kun være et Offer for Fædrelandet. Kongen skal i alle Retninger være et Mønster for sit Folk. Hans høje Stilling giver hans personlige Liv ingen Rettigheder, men gør kun de Rettigheder, han tager sig, farligere og mere smittende. Hans Omsorg maa gaa i alle Retninger, være henvendt paa Handel og Skibsfart, paa Agerdyrkning og Videnskab, og bekæmpe Overdaa-