265
FENELON
dighed og Krig. Politikken maa grundlægges paa Moralen. De gode Følger for Samfundets Velvære vil ikke udeblive. Tyrannen er værst Tyran mod sig selv. Den Ro, han ikke vil vinde ved Kærlighed, naar han ikke gennem Frygt. Den sande Fred vindes ikke i Menneskelivets Tummel, men i Ensomhed og Skjulthed, i Tarvelighed og Nøjsomhed, i Dyd og Afholdenhed.
Af disse Lærdomme, «om navnlig lægges Mentor, den forklædte Pallas Athene, i Munden, er gennemvævet. Den stadige Gentagelse, æstetiske Sans, tager sig, pædagogisk ud. Ogsaa i Samtalerne er det for samme Tanker, der gentages i noget
Mange af Stykkerne har udelukkende Kundskabsmeddelelse til Øjemed, f. Eks. de om Poussin, der skildrer to Malerier af ham, det om Vergil og Horats, der karakteriserer deres Digterejendommelighed, det mostenes og Cicero med Talerkarakteristikker, Scipio og Hannibal med en Oversigt over den Krig, det om Prinsen af Wales og Rikard II Udkast af dennes Regering, det om Henrik VII
rik VIII med en Skizze af dennes Liv, det om Richelieu og Ximenes med Beretning om den sidstes Regimente.
Det overvejende Antal af Samtalerne er helt mo
„Telemak“ som støder den set, anderledes en stor Del de skiftende Form.
om De-det om puniske med et og Hen-
raliserende. Det historiske Stof bruges i dem enten til at indpræge visse moralske Sandheder eller til at skræmme fra visse umoralske Handlinger. Eller Indholdet er ganske reflekterende, som f. Eks. ved Ulysses og Grillus om Udødeligheden som Skelnemærke mellem Mennesker og Dyr, ved Richelieu og Maria af Medicis
om Astrologiens Mangel paa Værd, ved Richelieu og Mazarin om den lige og den krumme Politik, ved Ri-