„vækkende“ foredrag 277
almindelige Opgaver,“ bliver ikke det strenge Arbejde, der griber Genstanden og ikke slipper den, før den er forstaaet.
Kundskab er Magt, siges der i Indledningen. Og det er den jo, fordi Kundskab og Kampen for at vinde Kundskab er et Middel, hvorved Viljen udvikles under Tankens Herredømme. „Aandslivets store almindelige Opgaver“ faar man kun fat paa ved alvorlig Anstrengelse. Kundskaben om Livet og dets Vilkaar maa begynde med det enkelte og kan først længe efter hæve sig til det hele. I Aandens Verden gaar det ikke saa-ledes til, at den ene kan gøre Arbejdet for alle de andre. Før maa jeg som Giganterne stable Pelion paa Ossa for at naa til Himlen end som Ikarus styrte ned fra min Flugt med Tabet af Vingerne, fordi en anden et Øjeblik har revet mig med i sin Tales Begejstring, uden at jeg dog havde Forudsætningerne for at følge ham.
Hvilket Fremtidsudbytte vil nemlig den uforberedte Tilhører have af de vækkende Foredrag? Han vil bevare Mindet om den Mand, der forstod at rive ham med. De Timer, hvori det skete, vil staa for ham som lyse og kære øjeblikke. Men vil de komme til at spille anden Rolle end i hans Erindring? Enkeltheder vil han ikke kunne fastholde — de er jo med Vilje trængte tilbage. Grundtankerne vil sandsynligvis staa svævende og ubestemte for ham, fordi de gives ham som Resultater af en andens Tænkning, uden at han selv har gennemløbet den Vej, der fører til dem. i)e vækkende Foredrag vil komme til at staa for ham som noget forbigangent, noget, som han maaske vil længes efter, men som han ikke vil kunne genfremkalde eller føre videre, fordi de ikke gav ham Midlerne til selv at