278 „vækkende“ foredrag
bringe sit Aandsliv op paa samme Højde. Selv om han vil have lært, at aandelig'Udvikling er noget stort, vil han ikke have lært, at den kun vindes ved personligt Arbejde.
Der gaar igennem hele Oplysningsbestræbelsen her i Landet i øjeblikket en Tilbøjelighed til at meddele Dannelsens Udbytte for godt Køb uden Anstrengelse. Det er Tilbageslaget af den lærde Dannelses tidligere, unyttige Kraftspild. Men fordi man lærer ikke at spilde Kræfterne paa det unyttige, maa man ikke glemme, at. det nyttige kun naas, naar man kæmper sig til det, og at Helheden maa bygges op paa lutter Enkeltheder. I Virkeligheden vil de „vækkende“ Foredrag heller ikke kunne undvære de bestemte Kundskaber. Det ses tydeligt, naar der som Eksempler paa deres Æmner nævnes Klimaters og Naturomgivelsers Indflydelse paa Folkekarakteren eller Menneskeslægtens Inddeling i Racer, Folkestammer, Nationer særlig med Hensyn paa nationale Karaktermærker, et Æmne, der vel for Resten paa Videnskabens nuværende Standpunkt vil have sin Vanskelighed. Og det siges udtrykkelig, at de vækkende og de undervisende Foredrag bør „gaa Haand i Haand med hinanden i hvert Kursus, saaledes at det almindelige kan finde sit Korrektiv i det særskilte og dette i hint“. De allersidste Ord heri er lidt dunkle, men den hele Ytring kaster et nyt Lys over de vækkende Foredrags Natur.
Naar Kundskaben skal „trænges tilbage“, vil det ifølge dette sige, at den, som det forud erhvervede, skal træde i Baggrunden og de af den uddragne almindelige Resultater staa i Forgrunden som Fremstillingens egentlige Genstand. Kundskabsmassen skal samles under visse Hovedsynspunkter. Denne eller hin Lære om