„vækkende“ foredrag
279
Livet skal gives som Ekstrakten af dem. Men — netop de vækkende Foredrag indbyder jo alle. Det forudsættes, at de undervisende Foredrag „over Naturhistorie, Politik, Statsøkonomi o. desl. kun med sand Nytte kunne høres af saadanne, som enten medbringe eller erhverve de nødvendige Forkundskaber“. Naar det nu viser sig, at de vækkende Foredrag lige saa vel kræver nødvendige Forkundskaber og et maaske endnu større Herredømme over Stoffet hos Tilhøreren for at nydes til Gavns, hvor bliver saa Væsensforskellen af mellem de to Slags Foredrag, og hvorved fremkommer det i Modsætning til Undervisningen særlig vækkende ? Uvilkaar-ligt har Foredraget sprængt Tilhørerkredsen og udelukket den ene Del, den, der kom med Tørsten i sin Sjæl efter at lære noget, men manglede Kundskaberne. Det, der virker vækkende paa Begynderen, er netop, at man fører ham ind i Kundskabens Enkeltheder, viser ham de Veje, ad hvilke man Skridt for Skridt trænger ind i Genstanden, og derved sporer hans Lyst til at eftergøre Fremgangsmaaden for at komme til at forstaa andre Genstande. Sin blivende Værdi har denne Slags Paavirkning derved, at Tilhøreren ikke udelukkende er modtagende, men ogsaa sættes i Virksomhed. Man kalder ikke blot en ubestemt ideal Fornemmelse frem hos ham, men giver ham Midler i Hænde til at følge den vakte Drift.
Men lad os et øjeblik gaa ud fra, at det var muligt at tale fyldestgørende til den aandelig ubefæstede, saaledes at Genstanden var trængt til Side. En anden Fare vilde saa være for Haanden. Tilhøreren savner den kritiske Sans, der forstaar at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, sandt og falskt. Veltalenhedens Magt vilde overvinde al Modstand i ham. Han vilde