280
GRÆNSELINJER
let komme til at staa ikke som en Lærling overfor sin Mentor, men som en Troende overfor sin Gud. Tankerne, der meddeltes, maatte han modtage paa Tro og Love. Selv manglede han jo Forudsætningerne for at prøve dem.
Fra hvilken Side man altsaa ser de „vækkende“ Foredrag, synes der at være en Uklarhed tilstede, som maa fjernes ved en klar Opfattelse baade af Maal og af Midler, inden denne Gren af Forslaget føres ud i Livet. Trods en Menneskealders Syslen med Sagen er man i dette Punkt endnu ikke videre end Grundtvig, da han i 1840 forsigtig afholdt sig fra enhver bestemt Plan og knyttede alt til de Personligheder, der skulde virke.
Men for en Højskole, der skal have sin stadige, uafbrudte Gang, er det voveligt at overlade alt til de enkelte Personligheders Talent og Vilje.
1. Febr. 70.
Grænselinjer.
Er ikke Begrebet „Aandsvirkelighed“ hentet fra Grundtvigs Opfattelse af Historien? Er ikke den Behandling af Historien, Grundtvig forlanger paa den nordiske Højskole, en Forvandling af Historien til Sagn, til et Virkelighedens Digterværk, hvori det mere kommer an paa, at Aanden, Ideen, deri kommer til sin Ret i Fremstillingen, end paa den kritiske Roden med Enkelthederne. Derfor falder paa en vis Maade Mytologien og Historien, Bibelhistorien og Verdenshistorien sammen til ét for ham. Grænseskellet mellem Virkelighedens og Fantasiens Verden er nedrevet. Historien behandles ikke realistisk, men idealistisk. Han kommer