ET STYKKE DAGBOG
17
var varmt, og gav ham trods Snevejret et Modellerkarton hjem med at udskære. Ballonen havde han selv udmaalt og udskaaret; kun med Sammenføjningen havde jeg hjulpet ham.
Marts 65. Hans Fremskridt holdt sig. Han var og blev stadigere end før, hans Flid i det hele upaa-klagelig. Noget mere Sans for Læsning syntes han og-saa at have faaet. Ingemanns „Vægterfamilien“, som jeg en Dag læste for ham, morede ham, men fremfor alt „Jeppe paa Bjerget“. Efter den tog vi fat paa „Jean de France“. Mens han før, naar jeg sagde, vi skulde læse noget, fik sit trevne Udtryk i Ansigtet, sagde han nu, naar jeg spurgte, hvad vi skulde tage os for, straks: „Holberg“, og skyndte sig at tage Bogen ned fra Reolen. Jeg sprang i Holberg ingen Ting over. Han sad og saa med i Bogen, mens jeg læste højt. Til selv at læse højt havde han endnu ingen rigtig Lyst, Han lo tit saa hjertelig ad en eller anden Plathed hos Holberg, at han øjensynlig ingen Fornemmelse havde af, at det var noget mindre pænt. F. Eks. ved et Sted i Jean de Erance, om at Konen var som et Slags Dyne i Sengen.
I det hele kom der mere Liv i ham, eller det, der oprindelig var i ham, men var blevet stænget inde, viste sig mere frimodig. Hans øjne kunde tindre, naar jeg af og til efter som hans Lektier gav Anledning dertil, saa anskueligt som det var mig muligt fortalte om en eller anden historisk Helt, Garibaldi, Napoleon el. 1. Hans Husflid i Fritiden vedligeholdt sig, han røbede Anlæg til Haandgerning, forstod i Reglen hurtig Ting i den Retning, kunde ogsaa udføre dem paa egen Haand bedre end andre, i det hele langt mere begavede Drenge, jeg samtidig havde at gøre med. Jeg søgte mere og
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 2