20
ET STYKKE DAGBOG
saa vidt. Nu maa vi begge for Fremtiden anstrænge os for at vænne os til at læse højt. Vi kunde jo ellers komme i Forlegenhed, ikke sandt? Det var saamænd godt, vi opdagede den Mangel, ellers havde det maaske varet endnu meget længer, inden vi havde begyndt at rette den." Det var han da enig i. Samme Dag havde han første Gang været i en ny Skole, Grossereren havde ladet ham komme over i Waisenhusets Skole. Han havde først faaet det at vide Eftermiddagen i Forvejen. „Saa fik du jo ikke sagt Farvel til dine forrige Kammerater, det var da kedeligt!“ „Aa, hvorfor det?“ »Havde du ikke saadan nogen Ven iblandt dem?“ „De var alle mine Venner,“ svarede han kækt. Men der havde ikke været nogen, han holdt mere af end af de andre.
Juni 6 5. Det gik jævnt godt i den ny Skole. Der var intet, der laa over hans Evner. Karaktererne var gode. Engelsk, som han nu begyndte at lære, var han meget ked af. Nok egentlig, fordi det havde staaet de andre ny Drenge frit for at vælge eller forkaste Faget, men han, hvis Konfirmation ikke var saa nær for Døren, havde ikke faaet Valget. „Det er saa kedeligt,“ sagde han, hver Gang jeg tog fat paa det. „Hvad er da morsomt?“ spurgte jeg saa en Dag. „Ingen Ting.“ „Er der da ingen Ting, du har Lyst til?“ „Nej.“ „Men Bogbinderiet?“ Nej, siden han ikke paa Skolen kunde komme paa Bogbinderværkstedet, havde han tabt Lysten dertil. Han havde mest Lyst til ingen Ting at bestille. „Morede da ikke Ballonen dig, mens du lavede den?“ „Nej.“ „Hvorfor lavede du den da?“ „Fordi jeg var nødt til det.“ Alligevel — Heste havde han Lyst til at omgaas. Det vilde han aldrig blive ked af. Baade at lege Hest og saa rigtige Heste. Den næste Gang vi læste Engelsk, kom han til at rose Tysk. „Har du da