AF EN BREVVEKSLING
327
Udholdenhedens Modstandskraft og en Pietetens sejrrige Styrke i sig, der har ladet det kunne trodse Had og Fordom og Forfølgelse. En Moses og en Jesus, er de to ikke nok til at gøre et Folk stort og knytte en til det? Sikkert har Jødefolket i sin rige Kraft endnu en Mission i Historien. Netop derfor er det spredt over den hele Jord og opløst som Folk. Det skal smelte hen i de andre Folkeslag og indpode dem sin egen fastholdte Oldtidskraft. Det skal blande sig med dem netop for at forsvinde i dem og genføde dem ved sine store, tit fornedrede Egenskaber. Ti skønt det ældste blandt de nulevende historiske Folk, er det jo dog paa en vis Maade som det yngste. Aarhundreders Tryk har ikke knækket dets stærke Natur, men kun holdt den nede, ubrugt og gemt, til Tiden kom, da den skulde rejse sig og befrugte sine Omgivelser.
Men jeg vil for mit eget Vedkommende give Dem Ret i, at jeg personlig føler det som en fremmed Verden. Det er mig, som om dets Blod ikke rinder i mine Aarer. Den mægtigt udprægede Personlighed, den brændende Lidenskab, den skærende, gennemtrængende Logik, den ustandselige Virksomhedsdrift, der er Jødefolkets Storhed, dem kender jeg ikke som Egenskaber hos det gennem mig selv, om end det naturligvis er rigtigt, som De siger, at ogsaa min Natur er, som den •er, netop fordi jeg er Jøde.
Brandes skriver et Sted i sin Afhandling om Goldschmidt bl. a. følgende: „Det er klart, at den moderne Jøde i vor europæiske Civilisation har den uvurderlige Fordel, at han under Kontrasten og Brydningen mellem den romanske og den gotogermanske Natur og Kultur som Semit staar paa et arkimedisk Punkt udenfor begge disse ariske Stammers medfødte Begrænsning, ligesom