22
ET STYKKE DAGBOG
andre Ting, bad ham hjælpe sin Fætter lidt, hvem det gik daarligt i Skolen, især i Tysk, som han jo kunde meget af. „Det vilde jo dog være morsomt, om du kunde hjælpe ham lidt højere op. Om han ogsaa somme Tider er lidt stridig, saa husk paa, at du er den ældste, og hjælp ham alligevel. Det er jo kedeligt at se en Dreng gaa saadan omkring uden at kunne noget.“ Der-paa gik han.
I det hele var han i Udvikling. En Interesse fik han: at samle paa Frimærker, og gjorde det med temmelig stor Iver.
Oktbr. 6 5. Hans Fætter Emil gik det imidlertid meget daarligt i Skolen. Dels for at hjælpe derpaa, dels for ved Modsætningen at tvinge Peter over i endnu større Stadighed lod jeg Emil komme til mig samtidig med Peter. Han var et Par Aar yngre, stod baade i Kundskaber og i Udvikling et godt Stykke tilbage for denne. Navnlig forstod han slet ikke at læse paa sine Lektier. Til Geografi brugte han aldrig Kort og havde derfor ingen Forestilling om Beliggenhed. Først var han i Færd med at vise mig København ovre i Jylland. Amerikas Kort antog han for et Kort over Italien. Jeg viste ham foreløbig til rette og henviste ham til Peters Hjælp. I Engelsk kunde han hverken Udtale eller Betydning. Ogsaa her var Peter langt mere fremme, skønt de omtrent havde lært det lige længe.
Decbr. 6 5. Peter er nu en ganske flink Fyr. Det forkuede og fortrykte er forsvundet. I mange Tilfælde viser han en temmelig fast Vilje, rigtignok mest i negativ Retning ved ikke at ville indlade sig paa, hvad han ikke tror sig i Stand til at udføre. Kæleri holder han ikke af, vender sig med et Slags Uvilje bort, naar jeg undertiden gør Mine til at behandle ham paa den