330
AF EN BREVVEKSLING
sig, Forfølgelserne er jo saadanne abnorme og lidenskabelige Tilstande, at man under dem vel kan se, hvilket Maal af Kræfter et Folk bærer i sig, men ikke i hvilken Retning disse Kræfter under sunde Forhold vil blive brugt. Og nu er det, jeg mener, at den Personlighedens Kraft, der under Moselovens og Forfølgelsernes Tryk kaster sig ind under Lydigheden mod Loven, den vender sig, netop fordi den i sin dybeste Grund ikke er Lydighedstrang, men Selvhævdelsesdrift, mod andre Formaal. Den griber Frigørelsestanken og fører den fra det ene Omraade over paa det andet med sin Energis ubøjelige Konsekvens. Og derfor bliver Jøderne i Nutiden i Kraft af deres Historie og deres Temperament radikale Frihedsforkæmpere. Dette radikale, til selve Roden trængende, er det, som efter min Mening er Jødefolkets Særpræg, dets Storhed og dets Begrænsning, Nerven i dets Modstands Sejhed og dets Angrebs Haard-hed, dets aanclelige Livsfond og dets verdenshistoriske Mission. Derfor mangler der i Jødernes Liv visse Mellemsfærer, dem, i hvilke det bløde og svævende, det fantastisk ubestemte og romantisk drømmende er Livets Grundklang, Tusmørke- og Aftenrødestemningen i Menneskesjælen, hvor Illusion og Virkelighed smelter sammen og gaadefulde Længsler og Anelser vifter som med Englevinger. I saadanne Tilstande vil den jødiske Natur aldrig kunne finde noget blivende Ophold.
15.
13. Maj 1884.
Først i Aften har jeg Tid til at skrive Dem et Par Ord til og takke Dem for Deres Brev og den Duft af gamle Dages fortrolige Tankeudveksling, der udgik derfra. Den staar for mig saa tydelig, den Tid, da vi for