344
DANSK UNGDOM I TRESERNE
hun og jeg og hun . . Og Skjalden tavs og død sank om i Hallen ved den tomme Tronstols Fod.
III.
Drømmer og Digter. ■ (13. Jan. 1863.)
Efter Læsningen af C. Hostrups Drøm og Liv.
Drømmene kredsed som Skyer i hans Hjerne, Skyer i Aftenens Glans, Skyer med et Eventyrlands straalende Bjærge og Dale
og Himmel og Hav i ét i det fjerne.
Men rakte han saa efter Drømmenes Guld, dalede Solen, og graa
Himlen og Havet laa.
Af Mismodets klamkolde Taage blev Dagen og Luften, han aandede, fuld.
Og Feber flammede op i lians Sind. Glimrende Farverne praled; paa ny de steg og de daled, Drømmenes funklende Bobler, der flagred og brast for den mygeste Vind.
Sangen, der strømmede ud fra hans Pen, funkled med Drømmenes Glans, brast som Boblernes Dans, blev lutter Længsel og Klage, sendt fra en Sjæl uden Sangbund tilbage.
Skiftende Bleghed og Blus paa hans Kind, øjet glimtende sygt,
Mulmet voksende sort og tykt,