24
FØLG NATUREN
Det almene maa da i den nævnte Sætning af Comenius tages i anden Betydning, som det uudfoldede, Tilstanden, i hvilken Enkelthederne endnu ikke har løst sig af det Helhedens Kaos, der gemmer Spirerne til alt. I Historien begynder enhver Udvikling jo saaledes. Mulighedernes rige Væld er der, men intet er endnu blevet til udpræget Virkelighed. Lidt efter lidt dukker Enkelthederne Hovedet op og vinder Form. Modsætningerne vikler sig ud af Svøbet og stiller sig med voksende Bevidsthed op imod hverandre, mens de før slumrede og drømte sammen. Livets forskellige Omraader træder ud fra hverandre og udvikler sig selvstændigt, løsriver sig maaske foreløbig fra hverandre og bekæmper hverandre, men samles derefter til et bevidst Forbund under en ledende Tanke.
I denne Forstand gaar Udviklingen fra det almene til det særlige, fra de ubevidst blandede Muligheder til den rige Udfoldelse af Enkelthederne, men kun for at naa frem til et højere alment, der ordnende og formende samler dem alle under sig.
* * *
Følg Naturen, siger Comenius.
Han er Forgænger for Rousseau, Pestalozzi, Frøbel. Nærmest staar hans Livsbetragtning Frøbels. Det er den samme overkristnede Panteisme, samme formentlige Hævden af Kristendommen som Livets og Opdragelsens Grundlag, medens Tanken om Naturen i Virkeligheden er den ledende for dem. Naturen, d. v. s. den indre og den ydre, der støtter hinanden og er Sindbilleder paa hinanden.
Comenius ligner ogsaa deri Frøbel, at den Verdensenhed, han hævder, mere er Fantasiens end Tankens,