364
FORÆLDRE OG SKOLE
rører den. Den Glæde, I herved føler, vil løfte eder op over meget af det, der ellers kan trykke eder. Glæden over Kundskaben som Kundskab er noget af det, der mest af alt adler et Menneskeliv.“
Det har hidtil væsentlig været øjets Virksomhed i Iagttagelsens Tjeneste, vi har skildret. Skolen skal imidlertid samtidig udvikle Øret. Tænk paa alle de Indtryk, det fører ind til Barnets Bevidsthed: det lægger en Sum af lydende og klingende Egenskaber til den Rigdom, Øjet har opfanget. Tænk paa det Liv og den Glæde, Ordenes Lyd og Tonernes Klang er i Stand til at vække selv hos det spæde Barn. Tænk Dem Ørets Vej lukket hos et Barn, — i hvilken Ørken af Ensomhed vilde det ikke leve, med Stumhedens Segl trykket paa sine egne og sine Omgivelsers Læber, uden nogen Sinde at føle en mild Stemme tale til sitHjærte! Hvilken Betydning har øret ikke for Udviklingen af ens Forestillinger gennem Tilegnelsen af alt det, den enkelte ikke personlig kan træde i Forhold til, men maa have meddelt gennem andre Personer som Mellemled. Netop her har Læreren en Hoveddel af sin Opgave. Tænk Dem en Fortæller, en Mester i Kunsten, hvis Tanke lever og aander i deJEmner, hvorom han taler. Han træder frem for Dem, opfyldt af det, han har oplevet. Han aabner Munden. Maaske De i første Øjeblik ikke er rigtig opmærksom, De véd jo endnu ikke, hvad det er, De har i Vente. Men næppe har han talt et Par Minutter, saa spidser De Øren: Ordene lægger sig paa en forunderlig Maade til rette for ham, — det er Dem, som om det ikke blot var Ord, De hørte, men store Billeder, der maledes for Deres Øje. De fjerne Begivenheder, hvorom der tales, træder Dem nær; gennem hans Fortælling oplever De dem. Saa stor en Magt faar den gode Fortæller.