FORÆLDRE OG SKOLE
365
En Fordring i den Retning maa vi da ogsaa stille til Læreren. Vel skal han først og fremmest lade Barnet selv se, iagttage og beskrive, hvad det har iagttaget. Men dernæst skal han ved Ordets Hjælp lægge Indtryk paa Indtryk — i ordnet Rækkefølge — ind i Barnets Sjæl. Billedet af Historiens Personer og Begivenheder skal paa den Maade stilles ved Siden af Iagttagelserne fra Naturens Verden, saa lyslevende, at Barnet forlader Skolen med Bevidsthed om i Undervisningen at have oplevet noget stort og forunderligt, som det aldrig vil glemme. „Det er det, du skal stræbe efter, selv om det er dig umuligt at naa saa vidt, som dit Ønske gaar,'4 maa vi sige til Læreren.
Saa kommer Barnets Erfaringer til at rumme ikke blot det, der paa dets egen lille Plet træder det i Møde, men ogsaa det, der med tusind Stemmer klinger til det fra den Samtid, det ikke kan iagttage, og fra den Fortid, i Kraft af hvilken Nutiden er bleven til.
Livet kan sammenlignes med en møjsom Kravlen op ad et højt og stejlt Bjerg. Nogle naar ikke langt op; deres Kræfter udtømmes tidlig, de segner, lægger sig til Hvile og sover snart, maaske den evige Søvn. Andre naar et Stykke højere til Vejrs. De møder bedre udrustede af Naturen, bedre hjulpne af Livet, og faar et noget videre rækkende Blik paa Omgivelserne, fordi de er naaede saa meget højere op. Men ogsaa deres Kræfter svigter, ogsaa de maa standse og overlade den fortsatte Fjeldstigning til andre og stærkere. Saaledes gaar det langsomt fremad, Skridt for Skridt, i Sved og under Møje, maaske med en Rast engang imellem, under hvilken muntre Sange lyder. Der er blot den Forskel paa den virkelige Fjeldstigning og den Livsudvikling, vi her bruger den til Sindbillede paa, at Fjeldets Top naas en-