FORÆLDRE OG SKOLE
367
først er alle disse smaa personlige Bestræbelser i Forening, der fører den samlede Menneskeslægt fremad. I den Bedrift, der falder i Øjnene, er der for Udøveren noget berusende, som gør den lettere; at arbejde uset og uænset, uden at maaske en eneste siger Tak derfor — og dog holde ud i de smaa daglig gentagne Opgaver, der stilles én, det er i Virkeligheden mangen Gang mere beundringsværdigt. Man drikker sig ingen Rus i den Slags Handlinger, og holder man ud, saa er det netop Tegn paa, at det er den ædru Vilje, den sunde Følelse, der har været de virksomme Drivkræfter.
Man kan se Historien fra to Synspunkter. For det første lægge Vægten paa Udviklingen, paa Begivenhedernes Kæde, paa Sammenhængen i Menneskelivet, paa Indtrykket af, at visse Aarsager altid har ført til visse Virkninger, og at det hele har spundet sig sammen til et Net, i hvilket vi foreløbig er de sidste Masker. Men for det andet ligesom stykke Historien ud i dens enkelte Led og lade den træde os i Møde gennem de store Personligheder, der betegner Vendepunkter i den. Særlig, naar vi staar overfor Personer, har vi Følelsen af, at det, vi betragter, er i Slægtskab med os selv. Den store Helt i Fredens eller Krigens Gerning, den store Opdager, den store Reformator, de er med alt det, at de naar et, Hoved op over os andre, alligevel Mennesker som vi, med Kød af vort Kød, Blod af vort Blod. Hvor meget vi beundrer dem, kan vi dog forstaa dem og tage dem til Forbillede. Hvad ét Menneske har gjort, maa et andet Menneske i hvert Tilfælde have en Mulighed for at gøre. Frygt ikke for, at Ungdommen ved en saadan Syslen med Fortiden skal miste sin Marv og Kraft og sin Arbejdsdygtigbed i Nutiden. Selv om den et øjeblik bliver noget hovedsvimmel eller