26
DEN HISTORISKE UDVIKLING
maa, naar han ud fra sit perspektiviske Totalindtryk arbejder i Marken, slaar de forskellige Livsomraaders Grænsepæle fast og gør Udkast til Fremtidens Landkort, altid arbejde med Vaaben ved Siden. Der vil altid komme til at staa en Kamp om Grænserne og om Retten til at drage dem. Lessings danske Arvtagere, Grundtvig og Kierkegaard, har som han en Hovedfortjeneste i de Grænser, de har trukket mellem uensartede Enemærker, og er som han førte fra Strid til Strid med dem, for hvem de dragne Grænser syntes dræbende Indsnit i det levende.
Deres Gerning maa derfor stadig tages op paa ny. Før Grænserne er anerkendte, kan der heller ikke paa det enkelte særlige Omraade komme nogen livskraftig Udvikling i Gang. Enhver maa kunne røre sig frit paa sit eget for netop derigennem at kunne blive noget for andre.
Et Folks historiske Ud vikling giar for sig med Sneglefjed. Det er en Utallighed af Skikkelser, en aandelig Strømning maa paatage sig, før den kan gennemsive alle en Folkejordbunds Lag og blive indsuget og optaget i dem. Hvad der maaske begynder som et Vandfald af Tanker, maa tit opløse sig i Draabe paa Draabe, inden det naar den dybeste Grund, og hvor længe er saa ikke igen Draaben om at hule en Sten? Derfor er man for længst kommen paa det rene med, at det var en Vildfarelse, naar man tidligere troede, alt laa i Institutionerne, i en udefra given Tilstand. Hvad vi flk i 1848, var derfor kun en af Frihedens Betingelser, ikke Friheden selv; den vindes kun gennem langsomt Arbejde. Og Alvor faar dette kun, naar man paa