FORÆLDRE OG SKOLE
S
CO
saadanne rent praktiske Opgaver, gennem hvilke dets Blod kan komme til at rulle raskere, men dernæst og-saa sætte det i Arbejde med Kundskaber, det kan tilegne sig. Stil det Genstande for Øje, som det kan iagttage, lær det at gøre sig Rede for deres Egenskaber, at beskrive, hvad det har set og hørt, for sig selv og andre. Lidt efter lidt vil da den sløve Indbildningskraft og den matte Følelse vækkes. De indvundne Kundskaber vil staa for det som en Række Billeder eller et udført Arbejde, det med et vist Velbehag ser tilbage paa.
Er omvendt Indbildningskraften alt for utøjlet;, saa der aldrig er et roligt øjeblik i Barnets Liv og det vil springe til Maanen eller flyve til Solen, saa gælder det ligeledes om at sysselsætte det praktisk og faa Virkeligheden til at lægge Beslag paa dets Interesse. Kundskaben om den vil give dets Fantasibilleder et mere rimeligt Maal, regulere dets Udvikling og stille det Opgaver for dets Forstand ikke mindre end for dets Indbildningskraft, for dets Vilje saavel som for dets Følelse.
Først for dets Indbildningskraft, fordi hver Kundskab skal rumme et Indtryk af Virkeligheden og hvert saadant Indtryk for at sætte sig fast maa være anskueligt.
Dernæst for dets Forstand, fordi alle disse Indtryk maa sammenlignes, indbyrdes maales og vejes. Lidt efter lidt samler de sig derved til Erfaringer.
For det tredje Opgaver for Barnets Vilje. Der kræves Vilje for at lære. Blot en Times Tid at sidde og høre paa, hvad en fortæller, er selv for den voksne ikke nogen smal Sag. Tit hører der en ikke ringe Viljekraft til for at hindre, at ens Tanker falder fra paa Vejen, saa man midt i vaagner op med Følelsen af et Hul i Tankegangen. Hvor stor — ofte for stor —
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 24